Af Johnny Kristensen
www.konsulenthuset-braaby.dk
Soc. pæd., Familieterapeut, Master i Trivsel og Ressourcepsykologi
Indledning
Jeg har undret mig. Hvad er det, der gør, at vi på trods af aldrig at have haft bedre vilkår i hele verdenshistorien alligevel ser en stadig større og større mistrivsel hos børn og unge?
Dette spørgsmål har været centralt gennem hele mit masterstudie på Århus universitet og i det praktiske felt som socialpædagog, familieterapeut, leder og konsulent i forskellige pædagogiske institutioner.
Børn og unges trivsel har været på dagsordenen i flere år. Studier, undersøgelser og interviews viser igen og igen en tendens til stigende mistrivsel blandt børn og unge.
Årsagerne er mange og komplekse.
I min praksis har jeg gennem 35 år bemærket en gradvis ændring i børns og unges trivsel. Der er sket noget med opmærksomheden, den generelle trivsel og velbefindende.
Vive’s forløbsundersøgelse “Børn og Unge i Danmark” (Ottosen et al., 2022) giver et indblik i, om det blot er narrative fortællinger, der er blevet forstørret, problemmættet og gjort til en absolut fortælling, eller om der er undersøgelser, der bekræfter mine egne erfaringer.
Børn og unge blev i årene 2010, 2014, 2018 og 2022 blandt andet spurgt om deres oplevelse af trivsel og velbefindende. Undersøgelsen viser tydeligt, at der er en stadig større grad af mistrivsel blandt børn og unge. Denne tendens er bekræftet i andre studier som “Den Nationale Sundhedsprofil” og den internationale HBSC-sundhedsundersøgelse “Skolebørnsundersøgelsen 2022”.
En digital revolution
Flere faktorer i vores samfund skaber mistrivsel, men en væsentlig faktor er det digitale liv. Dette bør efter min mening have samme prioritet og opmærksomhed hos politikere som miljøet, økonomien og militære katastrofer.
Internettets og skærmenes indtog kan betegnes som den største forandring siden den industrielle revolution. Derfor fokuserer denne artikel på børn og unges digitale verdener og forbrug samt de skades virkninger, dette kan medføre.
Forskning i sammenhængen mellem mistrivsel og skærmbrug er ikke ligetil. Det er vigtigt at skelne mellem indholdet, der ses, og mængden af tid, der bruges.
Gaming og sociale medier er særligt problematiske, da de med deres algoritmer og belønningssystemer fremmer mere tid foran skærmen.
Flere forskere konkluderer, at der er en større tendens til ensomhed, depressive tilstande, angst, lav koncentration og mangel på empati ved et forbrug på lidt over en time om dagen.
Jonathan Haidts perspektiv
Jonathan Haidt, en amerikansk socialpsykolog, har bidraget væsentligt til forståelsen af, hvordan digitaliseringen påvirker børns og unges trivsel. I sin bog “The Anxious Generation” og gennem samarbejdet med Jean Twenge, præsenterer Haidt omfattende data, der viser, hvordan der siden 2012 har været en eksplosion i antallet af børn og unge med angst, stress, selvmord og depression.
Haidt peger på, at denne stigning hænger sammen med ændrede forældrepraktikker og den stigende brug af skærme og sociale medier.
Haidt argumenterer for, at vi er gået fra en legende barndom til en skærmbaseret barndom, hvilket har fundamentalt ændret børns daglige liv og sociale interaktioner.
Skærmtid og konstant online tilstedeværelse har reduceret børns direkte sociale interaktioner og eksponeret dem for en uendelig strøm af sammenligninger via sociale medier, hvilket forstærker angst og selvbevidsthed.
Haidt kritiserer også det moderne forældreskab, specifikt “helikopterforældreskabet”, som han mener kan hæmme børns evne til at udvikle copingstrategier og modstandsdygtighed. Med det mener han at den ”overvågning” børn i dag er udsat for, kommer den frie leg aldrig rigtig til udfoldelse,
Haidt fremfører fire konkrete forslag til, hvad vi kan gøre:
- Ingen smartphones før high school (ca. 14 til 16 år).
- Ingen sociale medier eller oprettelse af konti før 16-årsalderen.
- Indførelse af telefonfrie skoler.
- Genindførelse af fri leg, helst uden omfattende forældreovervågning.
Belønningssystemet og afhængighed
Anna Lembkes (Forsker og professor ved Stanford universitet) forskning viser, hvordan vores dopaminbalance kan blive forstyrret af konstant belønning fra skærme og sociale medier. Hjernen søger balance mellem fornøjelse og smerte, og for mange dopaminkicks kan føre til en tilstand af konstant utilfredshed og behov for mere stimulation. Hjernen adapterer lynhurtigt de mange Dopamin kick, og kræver flere og mere for blot at opretholde sin ”baseline”, således den mentale tilstand er ok.
Dette kan forklare, hvorfor børn og unge kan blive afhængige af skærme og opleve tristhed og angst, når de ikke får deres daglige dosis digital stimulans.
Psykologiske behov og motivation
Selvbestemmelsesteorien af Deci og Ryan fremhæver tre fundamentale psykologiske behov: autonomi, kompetence og tilknytning.
Opfyldelsen af disse behov er afgørende for børns og unges trivsel. Forældre kan støtte deres børn ved at give dem medbestemmelse over deres digitale liv, støtte deres følelse af kompetence og fremme stærke sociale relationer.
Samtidig har, særligt mindre børn, stærkt brug for at der bliver sat sunde grænser og rammer for tid og indhold for skærmbrug. Jo mere børn kan indgå i menneskelige relationer og sociale relationer, jo bedre rustet bliver barnet senere hen, også til at modstå skærmens tiltrækningskraft.
Forståelse af den Neuroaffektive udviklingspsykologi
Susan Hart beskriver, hvordan hjernens tre enheder – det autonome, det limbiske og det præfrontale nervesystem – interagerer og påvirker vores evne til at regulere følelser og impulser. En sund udvikling af disse systemer er afgørende for børns trivsel og deres evne til at modstå de fristelser, skærmene tilbyder.
Det autonome nervesystem, som agerer instinktivt, begynder sin udvikling allerede i fostertilstanden og fortsætter frem til barnet er cirka tre måneder gammelt. Selvom systemet udvikler sig gennem hele livet, er der perioder, hvor hjernen er særligt modtagelig for udvikling af disse systemer.
Det autonome system regulerer fysiologiske processer som arousal, puls, respiration, blodcirkulation, muskelspænding, fordøjelse, søvn og appetit. Uden passende regulering og stimulering i denne fase, vil hjernen have vanskeligheder med at frigøre sig fra skærme, som primært tilbyder ekstreme niveauer af behag og arousal. Dette påvirker barnets evne til at indgå koncentreret og vedholdende i aktiviteter.
Det limbiske system, som udvikles i perioden fra cirka tre til tolv måneder, er afgørende for dannelsen af vores emotionelle liv og udviklingen af sociale færdigheder. I denne fase er barnets afhængighed af følelsesmæssig resonans og udtryksfuld spejling kritisk. Tydeligt er det tilknytningsmønsteret, der udvikles i relationen mellem barnet og dets primære omsorgspersoner, da dette lægger grundlaget for barnets fremtidige forventninger til sig selv og andre. Manglende udvikling indenfor disse områder kan føre til, at barnet senere finder det nemmere at tilpasse sig digitale fællesskaber, hvor venskaber ofte er mindre komplekse og kan afsluttes hurtigt.
Det præfrontale nervesystem undergår sin primære udvikling i perioden fra cirka 12 måneder til to år. Det er i denne fase, mentaliseringskompetencen udvikles, hvilket indebærer evnen til at opfatte sig selv udefra og andre indefra med hensyn til følelser, behov, mål, motiver og tanker. Videre udvikles kapaciteten for at hæmme og aktivere impulser. Hvis det præfrontale system ikke er tilstrækkeligt trænet og reguleret, kan det resultere i en bottom-up respons, hvor de underordnede nervesystemer overtager styringen. Dette gør det særligt udfordrende for børn og unge at modstå skærmenes tiltrækning.
Michel Desmurget og neurobiologien
Michel Desmurget er en fransk neurobiolog, hvis forskning har haft en betydelig indvirkning på forståelsen af skærmes og sociale mediers effekter på hjernen, især hos børn og unge.
Hans arbejde giver en kritisk analyse af den eksisterende forskning og fremlægger klare anbefalinger til forældre, fagfolk inden for uddannelse og sundhedspleje samt samfundsmæssige tiltag.
Desmurget argumenterer for, at overdreven brug af skærme kan have skadelige effekter på børn og unges kognitive og sociale udvikling. Han påpeger, at langvarig skærmbrug kan føre til nedsat koncentration, forringelse af læringsevnen og øget risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser. Desmurget baserer sine konklusioner på en omfattende gennemgang af 1500 videnskabelige studier og meta-analyser, der viser en sammenhæng mellem skærmtid og forskellige negative psykologiske og fysiologiske udfald.
Disse studier inkluderer longitudinale undersøgelser, der korrelerer lang skærmtid med sproglige forsinkelser, reduceret evne til at tolke sociale signaler og forringet akademisk præstation.
Praktiske råd til forældre
- Sæt grænser for skærmtid: Begræns skærmtid til maksimalt to til tre timer om dagen.
- Skærmfrie zoner: Indfør skærmfrie zoner i hjemmet, fx soveværelset, ved spisning, i stuen.
- Indholdskontrol: Sørg for, at indholdet er alderssvarende.
- Aktivitetsalternativer: Introducer aktiviteter, der ikke involverer skærme.
- Forældre som rollemodeller: Vær et godt eksempel ved selv at have en sund balance mellem skærmbrug og andre aktiviteter.
- Involver børnene i beslutninger: Lad børnene være med til at sætte grænser for deres skærmbrug.
- Belønninger og konsekvenser: Brug belønninger og konsekvenser på en måde, der understøtter barnets følelse af kontrol og kompetence.
- Engager jer i børnenes digitale liv: Forstå og diskutér indholdet sammen med dem.
- Fælles regler: Skab fælles retningslinjer med andre forældre og skolen.
- Mentalisering: Hjælp børnene med at forstå deres egne og andres følelser.
- Sociale aktiviteter: Tilskynd børnene til at deltage i sociale aktiviteter uden skærme.
- Kommunikation: Hav åbne samtaler om skærmbrug og dets effekter.
- Samarbejde med skolen: Arbejd sammen med skolen om at begrænse skærmbrug.
- Selvmonitorering: Opfordr børnene til selv at monitorere deres skærmbrug.
- Fysisk aktivitet: Fremhæv og støt fysisk aktivitet som et alternativ til skærmbrug.
- Skab balance: Hjælp børnene med at finde en balance mellem skærmbrug og andre aktiviteter.
- Støt positive fællesskaber: Støt børnene i at deltage i positive, ikke-digitale fællesskaber.
- Lyt aktivt: Vis interesse og lyt aktivt til børnenes oplevelser med digitale medier.
- Vær tålmodig: Ændring af vaner tager tid, vær tålmodig og støttende.
- Kontinuerlig læring: Hold dig opdateret med ny forskning og viden om emnet.
Hvornår skal jeg være bekymret?
Du/I har som forældre grund til at være bekymret hvis:
- Timeantallet overstiger 4 timer dagligt med gaming/sociale medier/evighedsscrol som YouTube videoer, reels og TikTok og lign.
- Dit barn bliver aggressiv når du beder ham eller hende om at lukke ned for skærmen, når I skal noget sammen. (spise aftensmad, besøge familie)
- Dit barn udviser tegn på tristhed, ensomhed, angst mv. Skærme kan være en del af disse problematikker
- Dit barn fravælger sociale (fysiske samvær) aktiviteter såsom fodbold, spejder eller andre fritidsting
- Dit barn fravælger aktiviteter sammen med dig!
Krydspresset!
Forældre står overfor et krydspres.
På den ene side forventes det, at de i højere grad sætter grænser og rammer for deres børns skærmbrug. På den anden side er der et dominerende narrativ om, at forældre bør undgå konflikter med deres børn. De skal forstå børnenes følelser, guide dem og støtte dem for at forhindre mistrivsel.
Udfordringen ved skærmbrug er, at børn og unge uundgåeligt vil blive frustrerede og irritable, når deres adgang begrænses. Når deres daglige dopaminkick fjernes, reagerer de. Her er det afgørende, at forældre tør stå fast og forstå, at konflikter er en naturlig del af opdragelsen. Forældre ved, hvad der er bedst på lang sigt, selvom det kan give kortvarig utilfredshed hos barnet.
Desuden lærer børn og unge noget vigtigt af at opleve modstand og ikke få deres umiddelbare behov opfyldt.
Det vigtige og afgørende er, at vi som forældre efter en konflikt afstemmer os med barnet igen, så barnet/den unge oplever, at man kan komme videre.
Denne læring er en stor gevinst, ikke kun for barnet/den unge, men også for skolesystemet, som er afhængigt af, at børn kan tilsidesætte individuelle behov til fordel for fællesskabet. Det at kunne tilvejebringe koncentration og opmærksomhed i klasserummet og lytte til lærere og kammerater er en uvurderlig styrke, også på den lange bane. Og det kræver at kunne afstemme sig, og have øje for egne og andres behov.
Afsluttende bemærkninger
Ansvaret for de skadevirkninger og den mistrivsel, vi ser ved et stort forbrug af skærme, ligger hos tech-giganterne og det politiske niveau, der skal regulere og lovgive for at beskytte børn og unge. Forældre har en vigtig opgave i at sætte grænser og guide deres børn i den digitale verden.
Denne artikel har belyst problematikken omkring børns og unges stigende mistrivsel forbundet med intensivt skærmbrug og givet praktiske råd til, hvordan forældre kan intervenere og støtte deres børn. Det er afgørende, at vi som samfund tager ansvar og handler for at sikre en sund opvækst for vores børn og unge i en digital tidsalder.